Det var tilsyneladende høj musik, der sent fredag aften fik en mand på Bornholm til at invadere sin nabos have bevæbnet med en køkkenkniv.
Ifølge politiet fandt opgøret sted i Pedersker, hvor en 37-årig mand blev træt af, at hans naboer spillede høj musik i haven. Så han gik over til dem med besked om, at hvis ikke de skruede ned, kunne de få en kniv i maven.




























