Olieboret kører igen ved Grønland efter miljø-aktion

OLIEAKTION. Greenpeace-fartøj foran boreplatformen ud for Grønlands kyst. Arkivfoto.
OLIEAKTION. Greenpeace-fartøj foran boreplatformen ud for Grønlands kyst. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Fire Greenpeace-aktivister sigtes nu for husfredskrænkelser i Grønland.

Men det er en ganske særlig husfredskrænkelse: Aktivisterne er blevet præsenteret for sigtelsen, da de af redningmandskab blev hevet op i en olieboreplatform, der undersøger, om der kan findes olie ud for Grønlands vestkyst.

Samtidig risikerer de at blive straffet for at trænge ind i den sikkerhedszone, der er oprettet omkring olieboreplatforme, oplyser vicepolitimester Morten Nielsen fra Grønlands Politi, der tilføjer, at de fire nu er bragt i land til Aasiaat, hvor deres sag skal behandles.

LÆS ARTIKELAktivister kravler op på boreplatform

Ifølge ham blev de fire aktivister hjulpet op på platformens dæk, da en redningskurv blev sænket ned til dem. De opgav at aktionere videre, da kraftige og kolde vinde gjorde det umuligt for dem at fortsætte.

De fire Greenpeaceaktivister kommer fra USA, Polen, Finland og Tyskland. De var kravlet op i metalkontruktionen under platformen, hvor de siden har opholdt sig for at undgå, at bore-undersøgelserne kunne fortsætte.

Målet med aktionen har været at protestere mod forsøgene på at finde olie i Arktis.

Cairn Energy har nu meddelt, at boreplatformen 'Stena Don' atter er i gang med sin olieefterforskning.

Professor: Olieudslip ved Grønland vil være katastrofalt

POLITIKEN.TVSe billeder fra Greenpeace-aktionen mod olieboringen

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her