Københavns Politi vælger nu at offentliggøre billeder af den formodede bombemands kunstige ben.
Den mistænkte bombemand, der sættes i forbindelse med en eksplosion på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det centrale København fredag, har benprotese på den nederste del af højre ben.
Identiteten er ukendt
Politiet har endnu ikke klarhed over, hvem den formodede bombemand er. Foreløbig har politiets efterforskning vist, at manden har benyttet sig af mindst tre identiteter.
»Vi håber jo på, at nogen kan genkende modellen og måske endda give oplysninger om, hvor modellen produceres«, siger politiets pressetalsmand Lars-Christian Borg ifølge Ritzau.
Ifølge politiinspektør Svend Foldager, der i øjeblikket afholder pressemøde foran Politigården i København, er benprotesen fremstillet i et vestligt land, og protesen er en dyr model.
Bandagist Erik Poulsen fra Klinik Brøndby har tidligere forklaret til politiken.dk, at en benprotese måske kan indeholde spor, der kan hjælpe politiet med at finde frem til, hvem manden er.
LÆS MERE
Kunstigt ben kan afsløre bombemandenHvis benprotesen er lavet af dele, der indeholder serienumre, kan det sandsynligvis spores, hvor de enkelte dele er fremstillet, og hvem der har æavet den færdige protese, vurderer Erik Poulsen.
Bombemandens benprotese har ifølge Svend Foldager et nummer udenpå, men bombemanden har tilsyneladende fået fjernet et serienummer fra protesens indre dele.
Politiet har modtaget 52 henvendelser fra danskere, der mener at have set bombemanden eller episoder, der på anden måde kan relatere sig til efterforskningen.
fortsæt med at læse



























