Stik imod sædvane vil politiet i København ikke fortælle, om den anholdte hotelgæst er blevet præsenteret for en sigtelse.
Ordensmagten har fredag aften kort før klokken 22 meddelt, at man først lørdag formiddag vil frigive oplysninger om sagen, som har skabt frygt for et terroranslag i hovedstaden.
Københavns Politi klapper i den grad i. End ikke det præcise tidspunkt for anholdelsen af den udenlandske hotelgæst vil man ud med.
LÆS ARTIKEL
Eksplosion på hotel var formentlig ikke terrorManden blev anholdt i Ørstedsparken fredag eftermiddag efter en mindre eksplosion på Hotel Jørgensen ved Israels Plads.
Først cirka klokken 20.15 blev han båret ud af parken og i en ambulance kørt til Rigshospitalet til behandling for sine skader i ansigtet og den ene arm.
Spørgsmålene tårner sig op
Efter en enorm indsats fra politiet, kemiske eksperter fra Beredskabsstyrelsen, hærens ammunitionsryddere og andre tårner spørgsmålene sig op:
Var der tale om forberedelser til en terrorhandling, ville hotelgæsten 'blot' tage sit eget liv, eller var der en tredje forklaring på eksplosionen?
LÆS ARTIKEL
Politiet afviser terrorberedskabAt Politiets Efterretningstjeneste relativt hurtigt bekræftede, at PET deltager i efterforskningen, tyder på en vis alvor.
Det samme gør den meget omhyggelige og forsigtige operation i Ørstedsparken. Først blev en taske fastgjort til mandens mave fjernet med en robot, og dernæst blev den skudt i stykker og uskadeliggjort af den såkaldte Rullemarie.
Desuden har hotelgæstens identitet voldt politiet problemer. Han har nemlig benyttet sig af to forskellige navne, og i samarbejde med det formodede hjemlands myndigheder forsøger politiet at få sat det rigtige navn på den tilskadekomne.
LÆS ARTIKEL
Formodet bombemand anvender to identiteterDe tekniske undersøgelser både i Ørstedsparken og på Hotel Jørgensen fortsætter sent fredag aften.
Flere medier har fredag aften nedtonet spekulationer om en mulig terrorsag. Det bygger blandt andet på, at regeringens sikkerhedsudvalg ikke er blevet indkaldt.
Med til historien hører i øvrigt, at politiet fredag aften ikke vil oplyse, om den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag.
ritzau
fortsæt med at læse




























