Avis: Bombemand havde frygtet sprængstof på sig

Lyt til artiklen

Den belgiske avis Het Nieuwsblad skriver, at der er fundet spor af sprængstoffet Tatp på den bombemand, der fredag stod bag en eksplosion på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det centrale København.

Det har tekniske undersøgelser af bombemanden vist, skriver avisen.

Hos Københavns Politi ønsker Svend Foldager under ingen omstændigheder at kommentere avisens oplysninger.

»Du får mig ikke til at sige noget om, hvilken type sprængstof vi har fundet«, siger han.

Satans mor

TATP bliver også kaldt 'Satans mor', fordi det er meget ustabilt og nemt kan eksplodere, blandt andet ved varmepåvirkning.

Stoffet kan fremstilles af en blanding af tilgændelige kemikalier, og herhjemme har det blandt andet optrådt i terrorsagerne fra Glasvej og Odense.

Fredag blev et kældertoilet på Hotel Jørgensen ramt af en eksplosion. To timer senere blev den formodede gerningsmand fanget af politiet i Ørstedsparken.

Elisabeth Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her