Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og justitsminister Lars Barfoed (K) skal nu forklare, hvad regeringen vil gøre for at bremse radikaliseringen af unge somaliere i Danmark. Formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), siger, at »vi kan ikke leve med den trafik«, efter at endnu en ung somalier med dansk baggrund er mistænkt for at have deltaget i en selvmordsaktion i Somalia.
Og Karen Jespersen (V), der er formand for Folketingets Integrationsudvalg, siger, at »vi må have at vide, hvad der kan gøres ved radikaliseringen«.



























