PET's kontrol af ansatte eksploderer

Lyt til artiklen

Politiets Efterretningstjeneste (PET) drukner i sager, hvor virksomheder skal have sikkerhedsgodkendt ansatte til at arbejde med klassificerede oplysninger om blandt andet våben og it-sikkerhed. Konsekvensen er lange sagsbehandlingstider og alvorlige sikkerhedsproblemer, for ofte bliver medarbejderne sat til at håndtere de fortrolige oplysninger, selv om de ikke har fået den lovpligtige godkendelse fra PET. Ifølge reglerne skal PET foretage en såkaldt personundersøgelse af medarbejdere i offentlige eller private virksomheder, der gennem deres arbejde får adgang til følsomme oplysninger.

Eksplosion i adgang til oplysninger
Det skete næsten 39.000 gange sidste år – en stigning på ikke mindre end 70 procent siden 2006, oplyser PET:

»Antallet af personer, der skal have adgang til klassificerede oplysning og derfor skal sikkerhedsgodkendes, er eksploderet. Dermed er antallet af personundersøgelser, PET skal foretage, også eksploderet«, siger PET’s chef Jakob Scharf.

Sagsbehandlingstiden har i flere tilfælde oversteget et halvt år.

PET: En ressourcemæssig udfordring Ventetiderne er ikke tilfredsstillende, erkender Jakob Scharf: »Vi gør alt, hvad vi kan, for at håndtere det stigende sagspres, men det er en stor ressourcemæssig udfordring for os, og nogle gange tager sagsbehandlingen desværre længere tid, end vi kunne ønske«, siger han. Politiken har været i kontakt med en række virksomheder, hvoraf flere bekræfter, at ansatte bliver sat til at håndtere klassificerede opgaver, selv om sikkerhedsgodkendelsen mangler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her