Mange af de unge, som dropper ud af gymnasiet eller erhvervsskolen, må ikke længere komme på produktionsskole. Landets 79 produktionsskoler har ellers gode resultater med at kombinere arbejde og undervisning på værksteder for elever, som er skoletrætte, uafklarede, har problemer hjemme eller har svært ved at klare det boglige. Men nu skal skolerne spare 100 millioner kroner om året de næste tre år som led i regeringens genopretningsplan og finanslovsaftale. Det svarer til omkring 2.000 unge om året. »Hvor skal de være henne? De kan prøve at få et job, men det er ikke let, eller de kan henvende sig i kommunen, som skal aktivere dem. De bliver sat udenfor i stedet for at blive holdt fast i uddannelse«, siger Gert Møller, næstformand for Foreningen af Produktionsskoler. Behov for et pitstop Besparelsen vil blandt andet ramme unge, der ufrivilligt er nødt til at holde en pause, når de skifter skole, skifter uddannelse eller er nødt til at gå en klasse om.
Fremover vil de kun få lov til at komme på produktionsskole, hvis deres uddannelsesvejleder vurderer, at de har særlige problemer, der skal rettes op på. »Hvis en elev midt i 2. g pludselig oplever, at forældrene bliver skilt, kæresten går fra hende, opgaverne ligger i bunker og hun har behov for et pitstop – så kan hun ikke længere komme her«, siger Gert Møller. Dropper ud i oktober En elev, der dropper ud i oktober, kan i værste fald komme til at vente til august næste år på at komme i gang igen. Konservatives uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, forsvarer besparelsen. »Der er for mange, der har brugt produktionsskolerne i en periode, hvor de har skiftet fra en uddannelse til en anden. Det tjener ikke rigtig noget formål. Hvis man er under 18, skal kommunen stille et andet tilbud til rådighed, og ellers må man tage et arbejde og få tiden til at gå et halvt eller helt år«, siger han. Unge skal holdes i gang Finn Lambek, som er landsformand for Ungdommens Uddannelsesvejledere, ser ikke helt så ubekymret på det. »Jeg synes, det er meget beklageligt. Jo større hul der er i nogle forløb, jo sværere er det at fastholde de unge. Hvis man tror på, at unge mennesker skal holdes i gang, så er produktionsskolerne et fantastisk værktøj«, siger han. Skolerne skal spare de 100 millioner kroner om året ved at optage færre elever. Beløbet svarer til 1.000 årselever, og da et ophold på en produktionsskole i gennemsnit varer 5-6 måneder vil det berøre omkring det dobbelte antal. »Jeg tror desværre, det har en negativ effekt i forhold til målsætningen om, at 95 procent skal tage en ungdomsuddannelse«, vurderer Finn Lambek. Også produktionsskolerne er bekymrede: »Det er den svageste gruppe unge, og mange af dem kommer fra de svageste familier i vores samfund«, siger Gert Møller.
