Det var en tilfreds dansk statsminister, der i aftes mødte den fremmødte presse i rådsbygningen i Bruxelles.
Lars Løkke Rasmussen (V) har sammen med de 26 andre europæiske stats og regeringschefer i unionen været med til at bane vejen for en ændring af Lissabontraktaten, som skal gøre det juridisk muligt, at indføre den permanente krisefond, der skal redde de sejlede europæiske økonomier i eurozonen.




























