Politiet i København har opgivet al videre efterforskning mod Politikens ansvarshavende chefredaktør Tøger Seidenfaden og administrerende direktør i JP/Politikens Hus Lars Munch i den såkaldte Jægerbogssag.
16. september 2009 valgte Politiken at offentliggøre jægersoldat Thomas Rathsacks bog 'Jæger - i krig med eliten' i sin fulde længde som et tillæg til avisen.
Der er ikke rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som kan forfølges af det offentlige, er begået
Daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen anmeldte prompte Politiken til politiet for at have videregivet fortrolige oplysninger og derved at have bragt statens sikkerhed i fare.
LÆS ARTIKEL Rathsack vil tilbage til forsvaret
I dag har politiadvokat Dorit Borgaard så meddelt, at politiet nu indstiller efterforskningen af sagen.
Hun skriver i sin afgørelse, at »der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som kan forfølges af det offentlige, er begået«.
Lars Munch er tilfreds med politiets beslutning.
»Som sagen har udviklet sig, er det ikke nogen overraskelse, og vi er glade for det«, siger han.
Opgav sag mod Rathsack
Borgaard har i sin afgørelse lagt vægt på, at Forsvarets Auditørkorps i oktober valgte at opgive sagen mod Rathsack, eftersom forskellige udmeldinger fra Forsvarskommandoen har skabt tvivl om, hvorvidt han overhovedet har overtrådt sin tavshedspligt.
LÆS OGSÅ Auditørkorps mangler beviser mod jægersoldat
LÆS MERE
Tøger Seidenfaden: Jægersagen handler om magtmisbrugfortsæt med at læse




























