Selv om både Falck og Dansk Autohjælp har rygende travlt på grund af vintervejret, så er der tegn på. at danskerne er blevet bedre til at køre bil på de sneglatte vinterveje. Det mener pressechef hos Falck, Mikkel Andreas Beck.
»De sidste uger har virket som et glatførekursus for danskerne. Onsdag var der 24 mindre uheld og mig bekendt ingen større. Det kunne have været meget værre, hvis det havde været den første sne. Det tager lige nogle dage at vænne sig til det«, siger Mikkel Andreas Bech.


























