De unge holder igen med de våde varer

Lyt til artiklen

Aldersgrænse på 16 år for at købe alkohol i butikkerne, kampagner fra sundhedsmyndighederne og alkoholpolitikker på de fleste ungdomsuddannelser. Tilsammen har det tilsyneladende hjulpet på unges forbrug af øl og sjusser. I dag drikker 29 procent af pigerne i gymnasiet på hverdage mod 42 procent i 1996-1997. Hos drenge er der sket et fald fra 65 til 47 procent. Samtidig er andelen af elever, der drikker hver weekend, også faldet, sammen med mængden af den alkohol, de indtager. Det viser en ny undersøgelse fra Gymnasieskolernes Rektorforening, som 5.400 elever har deltaget i. En generel holdningsændring »Jeg tror, der er sket en generel holdningsændring i befolkningen i forhold til alkohol. Det er ikke længere almindeligt at tage en øl på arbejdspladsen eller på lærerværelset, og det har smittet af på gymnasierne«, siger formanden for rektorforeningen, Jens Boe Nielsen. Han tilføjer: »Blandt andet har vi gjort en vældig indsats for at slippe af med morgenfødselsdage, hvor eleverne mødtes hos hinanden inden skole og drak Gammel Dansk og kom berusede i skole. De seneste ti år har vi sagt, at det er forbudt«.

LÆS ARTIKEL Unge vil have alkoholgrænser fra mor og far

Alkoholforsker og direktør for Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, er overrasket over undersøgelsen: »Der har været undersøgelser inden for det seneste år, der har peget på, at tingene var begyndt at gå i den rigtige retning. Men det her er en rigtig stor stikprøve og meget større resultater, end man har set tidligere. Det er meget positivt«.

Han forklarer en del af udviklingen med, at man først indførte en aldersgrænse på 15 år for at købe alkohol i butikker – og senere hævede den til 16 år i 2004.

Kampagner får en stor del af æren
Undersøgelsen glæder også konsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm, der i mange år har lavet undersøgelser af unges alkoholvaner.

»Udviklingen er positiv, og det er vi rigtig glade for. Vores egne undersøgelser viser også, at der er et fald fra 2000 til 2008 blandt 16- til 20-årige drenge, der svarer, at de den seneste uge har drukket mere end 21 genstande«, siger Kit Broholm, der ud over aldersgrænsen på de 16 år mener, at kampagner på folkeskoler og gymnasier har en stor del af æren for, at unge nu drikker mindre.

Har stadig kikset rekord
Men det betyder langtfra, at alt så er godt. Danske unge har nemlig en kedelig europarekord i druk.

94 procent af de danske 16-20-årige drenge og piger drikker alkohol. Og 73 procent af de unge har ved mindst én lejlighed drukket mere end fem genstande i løbet af ’de sidste 30 dage’, viser Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2009.

LÆS ARTIKELDrukture gør elever dårligere i skolen Så selv om tingene ser ud til at gå i den rigtige retning, er der stadig et stort behov for, at der bliver sat fokus på at få nedbragt forbruget, fastslår Morten Grønbæk. »Der er stadig noget at arbejde med på trods af de her tal«, siger han. Kit Broholm er enig: »Det afgørende er, at det er næsten umuligt for forældre at være stramt normsættende over for de unge, hvis der bliver skænket alkohol for dem i skolen – og forældrene ved, at de unge er udenfor, hvis de ikke drikker med«. Rektorformand: Alkoholfri fester holder ikke

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her