'Femern' bliver smidt ud af storstilet tunnel-projekt

Lyt til artiklen

Den kommende tunnelforbindelse under Femern Bælt er hidtil blevet benævnt Femern-forbindelsen. Men en lang række af Folketingets trafikordførere åbner nu for at kalde den for Østersø-forbindelsen.

Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Femern Bælt er nemlig en del af Østersøen, og en ændring af navnet til Østersø-forbindelsen egner sig også godt på tysk som 'Ostsee-tunnel' og ikke mindst internationalt som 'Baltic Link'.

»Det er en kanon god idé. Det er vigtigt både herhjemme og internationalt at finde det rigtige navn, og jeg mener, at vi i forligskredsen straks bør inddrage forslaget om en Østersø-forbindelse«, siger trafikordfører Villum Christensen fra Liberal Alliance.

SKRIV

Hvad skal Femern-tunnelen hedde?

Ordførerne fra de konservative, Socialdemokraterne, de radikale og Dansk Folkeparti er også begejstret.

»Der er ikke ret mange, der ved, hvor Femern geografisk ligger. Derfor synes jeg, at navnet må drøftes i forligskredsen bag projektet«, siger Henriette Kjær fra de Konservative til Licitationen.

Hun ærgrer sig over, at man ikke langt tidligere har fået idéen med et andet navn.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her