Formanden for Somalisk forening i Danmark, Ahmed H. Dhaqane, er ulykkelig over, at somaliske pirater har kapret et sejlskib med en dansk børnefamilie og deres to gaster ud for Somalias kyst.
»Det er en frygtelig sag, som har chokeret os alle sammen. Vi taler om det hele tiden. Det er forfærdeligt, at det sker for en helt uskyldig familie«, siger han.




























