Tyvene har muligvis kunnet træde lige ind, da Krogerup Højskole natten til onsdag fik stjålet designmøbler for over en million kroner. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
En højskole, der på alle tidspunkter er fyldt med unge mennesker, er svær at kombinere med låste døre og adgangskoder - og derfor er der muligvis ingen synlige tegn på indbrud på Krogerup Højskole.




























