Danskerne må indstille sig på ringere velfærdsservice. Der er ikke længere råd til det nuværende niveau for de offentlige ydelser. Og der vil ikke være hænder nok til at løfte alle de nuværende opgaver.
Det fremfører Kommunernes Landsforening fra sit årsmøde i Aalborg, hvor formanden, Jan Trøjborg (S), efterlyser reformer og »klare politiske tilkendegivelser af, hvad der er kernevelfærd i de kommende år«.




























