Når cremen af dansk lokalpolitik stimler sammen i Aalborg til Kommunernes Landsforenings (KL) topmøde i dag og i morgen, vil alt være omtrent, som det plejer.
De samme ansigter, den samme harmløse dagsorden, den samme stemning af fætter-kusine-fest, de samme diskussioner – eller mangel på samme. Det er alt sammen trygt, genkendeligt og desværre fuldstændig uinteressant. Sådan burde det bestemt ikke være – i hvert fald ikke hvis man tager KL’s formelle styrke i betragtning. Men i de seneste år har KL mistet betydelig indflydelse i det politiske landskab, og det virker som om, man har været godt tilfreds med at flytte rundt på de byggeklodser, som finansministeren har stillet frem. Det er ikke lykkedes KL at bidrage med visionære bud på de store velfærdsudfordringer og samfundsøkonomiske problemer, vi står over for. Der er behov for reformer i KL’s eget system. KL skal være markant og visionær. KL har ikke formået at gentænke sin position og organisation efter kommunalreformen – en reform, som gav et helt nyt kommunalt landkort.
