Politiet kan igen konstatere, at unge bandemedlemmer gemmer deres skydevåben alle andre steder end derhjemme.
En 19-årig mand blev således mandag varetægtsfængslet i Københavns Dommervagt for at bryde våbenloven. Han blev anholdt, da han ville hente en Glock-pistol, der var skjult under en bænk i Folkets Park på Nørrebro.




























