En cyklende mand i københavnerbydelen Husum blev gennemtævet, da han dristede sig til at råbe efter to mænd, der kørte vildt på en knallert.
De to stoppede og væltede manden omkuld, hvorefter de på skift slog og sparkede ham. Manden, der lykkeligvis havde cykelhjelm på, slap dog med skrammer fra den voldsomme behandling.




























