Den indiske efterretningstjeneste CBI har sendt to ansatte til København, hvor de velklædte efterretningsfolk følger sagen i Østre Landsret om udleveringen af den 49-årige Niels Holck til retsforfølgelse i Calcutta.
Her nøjes den ene af de to - CBIs offentlige anklager Ilyas Khan - dog ikke med at interessere sig for den spinkle dansker, der har erkendt, at han i 1995 smed knap fem ton våben ned fra et fly over den indiske delstat Vestbengalen.




























