Den typiske ungdomspolitiker læser statskundskab på universitetet, bor i storbyen og har veluddannede og politisk engagerede forældre. Det fremgår af et speciale i sociologi ved Aalborg Universitet, som Ditte Reinhold Pedersen og Louise Eriksen har skrevet.
Deres billede af de ensartede ungdomspolitikere støtter sig op ad 2.495 interview med medlemmer af de ungdomspolitiske partier. »Det kan godt komme en problematik, hvis det er akademikerne som skal varetage en arbejdernes interesse. Personer relaterer til deres egen samfundsmæssige baggrund«, siger Ditte Reinhold Pedersen. Svært at trænge ind i politik Baggrunden for deres sociologiske undersøgelse er, at de fleste folketingspolitikere rekrutteres fra de ungdomspolitiske partier, hvorfor man herigennem får et indblik i fremtidens Christiansborg. En af konsekvenserne af de homogene ungdomspolitiske partier er, at det bliver sværere for udefrakommende at lade sig engagere i politik. »De bliver svært fra udefra kommende samfundsgrupper at trænge ind i det politiske liv, fordi det er en så lukket gruppe«, siger Ditte Reinhold Pedersen. Professor genkender tendensen De to specialemakkere, der i øvrigt ikke kommer fra veluddannede familier, bakkes op af professor i statskundskab på Syddansk Universitet Peter Munk Christiansen. Han genkender tendensen til, at flere og flere politikere aldrig været uden for universiteterne, før de kommer i Folketinget. »Jeg kan godt se en fare for, at man får rekrutteret nogle politikere, hvis eneste ’erhvervserfaring’ er nogle år på universitet. Faren består i, at man får mennesker med begrænset erfaring fra andre dele af samfundet end universiteterne. Nu synes jeg selvfølgelig, at universitetet er en meget væsentlig del af samfundet, men der foregår dog ting andre steder«, siger den universitetsansatte professor med et glimt i øjet.
