Den nye kronprins får to djævle fra Tasmanien

Den tasmanske djævel er berygtet for et iltert temperament og voldsomme hyl. - Foto: AP
Den tasmanske djævel er berygtet for et iltert temperament og voldsomme hyl. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En temperamentsfuld barselsgave er snart på vej til Danmark fra kronprinsesse Marys hjemstavn. To eksemplarer af verdens største kødædende pungdyr - den tasmanske djævel- skal minde danskerne om, at deres nye prins har blod i årene, som stammer fra en lille ø på den anden side af jorden. »Vi vil forære danskerne noget unikt fra Tasmanien for at fejre den kongelige fødsel«, siger statens premierminister Paul Lennon til AP. Særlig forbindelse De to sorte hundelignende dyr er berygtede, fordi de hyler højt og nervepirrende. Fremover kommer de til at symbolisere, at der nu er en helt særlig forbindelse mellem Danmark og den fjerntliggende australske ø. »Folk fra hele verden forbinder djævlene med Tasmanien, og jeg er sikker på, at danskerne er henrykte over at få to levende eksemplarer af statens uofficielle emblem i deres hovedstad«, siger Paul Lennon. Djævlene bliver de eneste af sin art udenfor Australien. Hjemlige omgivelser Når dyrene om to-tre måneder flyver til Danmark bliver de ledsaget af en pungdyrs-ekspert. I Københavns Zoologiske Have bliver de indkvarteret i den australske afdeling. »De skal bo ved siden af kænguruerne. Vi kan have deres særlige bur færdigt om to-tre måneder«, fortæller havens administrende direktør Lars Lunding Andersen. Siden sidste uge har direktøren vidst, at de tasmanske myndigheder ville forære Danmark den specielle gave. Udover de sjældne dyr, sender Tasmanien en dåbsske lavet af mineralet krokoit, som er et af statens kendetegn. En nøjagtig restaureret historisk sporvogn fra den australske by Melbourne bliver kronprinsens barselsgaven fra staten Victoria i nærheden af Tasmanien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her