Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Vandet stiger stadig ved spærret motorvej ved København

Pumpearbejde. Amagermotorvejen i aftes, hvor man var i fuld gang med at forsøge at pumpe vandet væk. Arbejdet er fortsat i fuld gang.
Pumpearbejde. Amagermotorvejen i aftes, hvor man var i fuld gang med at forsøge at pumpe vandet væk. Arbejdet er fortsat i fuld gang.
Lyt til artiklen

Lørdagens voldsomme skybrud over Hovedstaden har lukket et af områdets mest betydende ud- og indfaldsveje, nemlig Amagermotorvejen.

Men det er kommet bag på alle, at vandet er fortsat med at stige.

»Ja, og vi aner faktisk ikke hvorfor. Måske er der en å i nærheden, der er gået over sine bredder«, fortæller Torben Kristensen fra Vejdirektoratet.

LÆS OGSÅ Vandmasser skaber kaos i dagevis

Amagermotorvejen er her til formiddag spærret mellem frakørsel 21 Avedøre Holme og motorvejskryds Ishøj i begge retninger.

Trafikanter, der skal mod lufthavnen, bliver ledt af ved motorvejskryds Ishøj.

Pumpet helt vildt
Der er faldt enorme mængder af vand i området omkring Amagermotorvejen, fortæller Torben Kristensen.

»Der er meget, meget vand på vejen. Selv om de har pumpet helt vildt derude siden i lørdags, bliver der ved med at være vand«.

Samtidig melder Vejdirektoratet, at E47 Motorring 3 er spærret ved motorvejskryds Brøndby i sydgående retning.

Forbindelsesrampen fra rute 21 til E 47 i retning fra Vallensbæk mod Avedøre er også spærret.

Lyngbyvejen klar igen

Men heldigvis er der fremskridt at spore på næsten alle øvrige veje omkring København.

Lyngbyvejen og Helsingørmotorvejen, der oplevede kraftige oversvømmelse under viadukterne, er således klar til gennemkørsel igen.

LÆS MERE trafikken.dk ( eksternt link)

Kaare Skovmand

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her