En 47-årig vestjysk mand mistede sit job og sad 14 måneder i varetægtsfængsel, inden han blev renset for en voldtægtsanklage. Nu har Statsadvokaten tildelt ham en erstatning på knap 700.000 kroner.
Beløbet er dels tabt arbejdsfortjeneste, dels erstatning for den tort, manden har lidt på grund af den falske anklage, som han først blev renset for, efter at sagen havde været en tur omkring Den Særlige Klageret.




























