Københavns Politi er ved at optrævle en narkoring, der mistænkes for at stå bag indsmugling af 2721 kilo af stoffet PMK-glycidate, der bruges til fremstilling af ecstasy. Mængden svarer til 13.400.000 ecstasypiller.
En 38-årig mand har i nogle måneder siddet varetægtsfængslet i sagen, og torsdag anholdt politiet endnu en. Der er tale om en 33-årig mand, som politiet har ledt efter længe, og som blev fundet i et hus på Fyn.




























