Branden begyndte efter alt at dømme i hallens nordvestlige hjørne.
Årsagen til, at den brød ud, er ikke opklaret.
Der blev slået alarm klokken 05.31. En halassistent mente, at der lugtede af røg og fandt kilden: Noget pap ved hovedindgangen. Han forsøgte - forgæves - at slukke branden, men måtte opgive og kontaktede i stedet alarmcentralen.
LÆS MERE Politiet: KB-Hallen undgår at brase sammen
Brandvæsenet på Frederiksberg rykkede ud og fik i første omgang nogenlunde kontrol over flammerne.
Overnattede i hallen
Samtidig blev seks ambulancer dirigeret til KB-Hallen for at tage sig af den snes mennesker, der havde overnattet i hallen. De skulle gøre klar til en sex- og erotikmesse, der skulle åbne i dag.
Og de nåede alle ud, tilsyneladende uskadte. Et par stykker blev ifølge politiet kørt til sygehuset til behandling for røgforgiftning.
Et vidne så på det tidspunkt flammerne stå vandret ud af forhallens vinduer.
LÆS
Nabo: »Flammerne stod helt vandret ud af forhallen«Det er et klenodie, der brænder. Det er ligesom hvis den lille havfrue mister hovedet.
Ved 06-tiden var brandfolkene i gang med at bekæmpe ilden.
Imens havde politiet havde afspærret Peter Bangs Vej ud for brandstedet.
Efter knap en times indsats vurderede brandfolkene, at ilden var under kontrol.
Brandlomme årsag til ødelæggelserne
Imidlertid var der en brandlomme i bygningen, hvorfra flammerne hurtigt blussede op og på ganske kort til bredte sig til tagkonstruktionen over den historiske hal.
Lokale beboere stimlede sammen for at følge indsatsen mod flammerne.
»Det er et klenodie, der brænder. Det er ligesom, hvis den lille havfrue mister hovedet«, udbryder en af dem.
Kort efter klokken 07 stod flammerne i mange meters højde op over hallen. Røgfanen lagde sig som en dis over gaderne ind mod byen, mens brandfolk fra Frederiksberg og København kæmpede mod ilden.
FOTOS
Efter omkring halvanden times indsats måtte brandfolkene trække sig ud af bygningen: Varmen var så kraftig, at man frygtede et kollaps i bygningen.
De koncentrerede sig i stedet om at hindre flammerne i at brede sig til de tilstødende tennishaller.
Hallen er fuldstændigt ødelagt
Kort efter klokken 09 kunne Lars Borg fra Københavns Politi konstatere, at den fredede bygning ikke står til at redde.
På det tidspunkt vurderede brandvæsenet dog, at der ikke umiddelbart var nogen fare for, at bygningens facade - hvor murværket er revnet på grund af varmen - ville styrte sammen.
LÆS OGSÅ Musikredaktør: »At besøge KB-Hallen var altid som at komme hjem«
Brandfolkene havde også haft held til at slå de synlige flammer i taget ned. Der var heller ikke længere store flammer at se inde i hallen - muligvis fordi ilden havde fortæret alt brændbart i lokalerne.
På det tidspunkt havde de to brandvæsener fået forstærkning med materiel fra Gladsaxe og fra Beredskabsstyrelsen.
fortsæt med at læse




























