Han forstår ikke et muk af det hele, Farums skandaliserede eks-borgmester, Peter Brixtofte.
Han er tiltalt for æreskrænkelse ved - for åben skærm - at kalde dommeren i Farum-sagerne for en »yderliggående nationalist«, der afsagde »en politisk dom« over ham i forbindelse med Farum-komplekset. Det kompleks kostede i alt Brixtofte fire år bag tremmer.




























