Sag mod Amagermand afbrudt på grund af nævning

Lyt til artiklen

Retsformanden måtte her i eftermiddag afbryde afhøringen af Amagermanden, der anklages for to drab og otte voldtægter.

Efter at der havde været pause, påpegede den tiltaltes forsvarsadvokat, at en nævning i pausen talte med nogle fra tilhørerrækkerne. Det var en af de pårørende til den tiltalte mand, der havde set det pågældende nævning tale med tre andre i salen.

Det må nævninge ikke, og retsformanden måtte derfor hæve retten for at finde ud af, hvad der var foregået.

Nægtede anklager

Den tiltalte blev ført ud af salen, mens den pårørende udpegede den pågældende nævning. Han blev afhørt og nægtede ifølge anklageren at have talt med nogen i pausen.

Det var dermed påstand mod påstand, og det fik retsformanden til at indskærpe over for de seks nævninge - to mandlige og fire kvindelige - at de ikke på nogen måde må tale med nogen under retssagen.

Derefter blev sagen genoptaget, og afgøringen af den tiltalte MLH kunne fortsætte.

Amagermanden nægter sig skyldig i to drab og fem voldtægter

Det er fortsat drabet på den 73-årige kvinde Edith Louise Andrup i 1987, som den tiltalte bliver afhørt om.

Hold musen hen over grafikkens punkter og læs nærmere om forbrydelserne.

FACEBOOK

Pia Buhl Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her