Landkort, kendt portrætfoto, cykel og lig.
Det er femtedagen i sagen mod Amagermanden, der foregår i Københavns Byret, og anklageren har startet dagen med at vise en lang række billeder på et storskærm.
Syv sager står den tiltalte - alias MLH - tiltalt for. I dag handler det om drabet på den 40-årige lærer Lene Buchardt Rasmussen. Hun blev 29. august 1990 på et tidspunkt efter klokken 16.45 voldtaget, kvalt og efterladt i Fasanskoven på Kalvebod Fælled på Vestamager.
LÆS MERE Bevis: Amagermanden var hjemme hos voldtægtsoffer
Retssalens 65 pladser er fyldt op, og flere nysgerrige har endda forgæves måttet forlade retten uden at være kommet ind. Flere familiemedlemmer til MLH, som er i centrum i retssalen, fylder salen, sammen med journalister, jurastuderende, dommere, nævninge og advokater.
Bunke af grene
MLH sidder helt roligt, tilbagelænet i stolen og ser på, mens anklageren, Anne Birgitte Stürup, på en storskærm viser fotografier - blandt andet det portræt af kvinden, der blev vist i pressen, da den store eftersøgning gik i gang for 21 år siden.
Det var kæresten til den 40-årige kvinde, der meldte hende savnet i 1990, og dermed fik politiet sat igang med en stor eftersøgning - blandt andet med helikopter.
Nyt offer for Amagermanden melder sigEt af billederne, der i dag bliver vist i retten, afslører en bunke grene, som blev fundet 40-50 meter inde i et krat.
Under grenene, som hele retten nu kigger på, gemmer der sig et lig, som viste sig at være den 40-årige kvinde.
Havde tøj på
Andre billeder viser liget. Kvinden har sin trøje halvt på, men ærmerne er bundet og strammet omkring halsen. Anklageren beskriver, at obduktionen viste, at hun var blevet kvalt.
Kvinden har sine strømpebukser på, og derfor konkluderede politiet først dengang, at der ikke havde fundet nogen seksuel forbrydelse sted. Den teori kunne dog afblæses, da man fandt sæd på tøjet og på kvinden.
Også billeder af genstande bliver vist. Blandt andet de briller, som Lene Buchardt Rasmussen gik med, og som blev fundet af en politihund i en grøft, og hendes cykel, som havde skader flere steder.
fortsæt med at læse


























