Selv om eksperter er enige om, at prøveløsladelse er den bedste vej ud i friheden, får hver fjerde fange i de danske fængsler i dag afslag.
Det er tre gange så mange afslag som for 20 år siden. Sidste år fik 26 procent af alle fanger, der bad om prøveløsladelse, nej. I 1987 var det kun 9 procent af fangerne. Flere jurister mener, at det høje antal afslag er på kant med loven. »Da man lavede reglerne om prøveløsladelse, forudsatte man, at prøveløsladelse var den normale form for løsladelse. Kun et lille mindretal skulle nægtes prøveløsladelse, og sådan var det i mange år. Når vi i dag er nået frem til så drastisk en stigning i afslag, er vi derude, hvor det er i strid med loven og dens forudsætninger«, siger en af landets førende eksperter på området, Hans Jørgen Engbo, der er ekstern lektor i strafferet ved Københavns Universitet og fængselsinspektør ved Anstalten ved Herstedvester. I virkeligheden forlænges straffen »Hvis retten vil have, at en kriminel skal afsone i to år, giver man ham tre år, fordi det er forventet, at han bliver prøveløsladt efter to tredjedele af straffen. Hvis man så nægter prøveløsladelse, forlænger man i virkeligheden straffen med 50 procent ad administrativ vej«. Hans Jørgen Engbo får opbakning fra professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard. »Sådan har det aldrig været meningen, at loven skulle praktiseres. Loven siger jo, at der skal ske regelmæssig prøveløsladelse efter to tredjedele af tiden«, siger han. Der bliver holdt hånd i hanke med de kriminelle Prøveløsladelse giver en mere blød og tilrettelagt udslusning fra fængslet end løsladelse efter hele dommen. Blandt andet fordi kriminalforsorgen kan opstille vilkår for prøveløsladelsen – som behandling eller afvænning fra alkohol eller narko.
