Der er tale om en ren tilståelsessag af, at der ikke var styr på noget, da Danmark involverede sig i krigen i Irak. Sådan læser både Det Radikale Venstre og Enhedslisten det brev fra forsvarschef Knud Bartels, der nu fastslår, at danske soldater tilbageholdt flere end 500 personer, og at der i et mindre antal tilfælde i strid med både nationale direktiver og rollefordelingen mellem de irakiske enheder og internationale styrker blev overdraget tilbageholdte til irakiske myndigheder.
Ser frem til undersøgelseskommission
»Han (Bartels, red.) bekræfter jo selv, at det her var noget, man ikke havde styr på. Man overskred den ene internationale forpligtelse efter den anden. Det er historien om Irak, og det er den, vi kan skrive nu«, siger Zenia Stampe (R).
Hun ser derfor frem til, at en undersøgelseskommission måske også kan belyse, hvorfor oplysningerne først kommer frem nu.
LÆS ARTIKELForsvarschef: Vi brød krigsregler »Er det, fordi man ikke har haft dem før nu, eller er det, fordi man ikke har været interesseret i at få dem frem?«, spørger hun. Fra Enhedslisten er Frank Aaen også bestyrtet. »Der står jo åbenlyst i brevet, at vi ikke har overholdt konventionerne«, siger Frank Aaen. »Brevet bekræfter jo den skandale, vi godt vidste eksisterede: Nemlig at dansk militær i meget stort antal havde taget fanger i Irak og overdraget fanger til andre uden at vide, hvad der derefter skete med dem. Det værste er, at vi ikke ved, hvad der er sket med folk. At man har videregivet folk til en uvis skæbne«, siger Frank Aaen. Det socialdemokratiske medlem af Folketingets Forsvarsudvalg, John Dyrby Paulsen, finder også, at der er »grund til at være stærkt bekymret over, at det har fundet sted«. »Derfor skal procedurerne strammes op, men det er da til at tude over, at det her er sket«, siger han. V: Vi skal efterleve folkeret




























