Husker du julen 2010: Skiløbende jordemor håber på en fredelig jul

Rie Rømer Jensen på vej gennem sneen 1. juledag sidste år for at hjælpe en gravid kvinde, der var sneet inde.
Rie Rømer Jensen på vej gennem sneen 1. juledag sidste år for at hjælpe en gravid kvinde, der var sneet inde.
Lyt til artiklen

På Bornholm fortsat kraftig snefald og fygning med hård vind til hård kuling fra nordøst, men i løbet af eftermiddagen kommer der kun lidt sne af og til. Resten af landet får mest tørt og skyet vejr, men i dagens løb også mulighed for lidt sol hist og her. Temp. mellem 1 og 7 graders frost.....

Sneen lå meterhøj, vejene var lukkede og hvid jul fik pludselig en helt anden betydning.

Julen 2010 var på mange måder helt speciel, især på Bornholm, der i flere dage var lukket helt ned på grund af de store snemasser.

Det betød blandt andet, at flere hundrede mennesker måtte holde juleaften på øens kaserne, da de ikke kunne nå frem til venner og familie.

»Det var en meget speciel oplevelse«, husker Peter Nordestgaard, der sammen med sin kone og tre børn skulle have fejret juleaften hos sin søster i Gudhjem.

»På grund af sneen kunne vi ikke komme frem. Men egentlig var det en meget sjov måde at holde jul på, sammen med flere hundrede mennesker, som vi ikke kendte. Maden var god, og der var en fin stemning«, fortæller Peter Nordestgaard.

LÆS OGSÅ Bøn til beboerne i Rønne: Lad børnene fejre jul hos jer

Han fortæller, hvordan folk skød mandelgaver ind i en fælles pulje. Til gengæld blev der ikke åbnet mange julegaver.

»Alle håbede jo at komme videre, og derfor gemte folk den del til den 25., hvor vi kom af sted og kunne fejre juleaften hos min søster. Det gjorde ikke så meget. Vores børn er så store, at de ikke havde problemer med at vente en dag med at åbne gaverne«, siger Peter Nordestgaard, der ikke er blevet skræmt af snekaosset på Bornholm.

»I år skal vi til Esbjerg til min kones familie. Vi skifter hvert andet år, og regner da med at skulle til Bornholm igen allerede til næste år«, siger han.

Jordemor med ski på
En anden, der aldrig glemmer juledagene i 2010, er den 57-årige jordemor Rie Rømer Jensen. 1. juledag 2010 forcerede hun på ski snedriverne for at hjælpe en fødende kvinde i Sandkås på den nordlige del af klippeøen.

»Jeg havde fri og hørte i radioen om den gravide kvinde og kunne bare ikke holde ud at sidde og vide, at hun havde brug for hjælp«, siger Rie Rømer Jensen.

En anden jordemor var på det tidspunkt kørt fast i sneen med en pansret mandskabsvogn.

Sammen med sin mand, Jesper Jørn Jensen, valgte Rie Rømer Jensen derfor at spænde langrendsskiene og begive sig ud på den syv kilometer lange tur.

»Det var den eneste måde at komme frem på. Der var mange bakker, så det var op og ned, og flere gange måtte vi have skiene af«, husker Rie Rømer Jensen, der sammen med sin mand er en ivrig skiløber.

Jordemoder på ski redder fødende kvinde i snekaos

Efter en lille times tid på ski mødte parret en sneplov, der var ved at æde sig gennem sneen, og resten af vejen kørte de med den, indtil de kom frem til den gravide kvinde og hendes familie.

»De blev meget glade, da vi kom frem. Jeg synes jo ikke selv, at det var det store, men der var en masse mediedækning. Jeg kan da godt se, at det er en god historie, især midt i julen, men det var næsten for meget«, siger Rie Rømer Jensen.

Glemmer aldrig 2010

Og det var faktisk ikke kun herhjemme, at der blev skrevet om hendes bedrift. Historien gik verden rundt og er i år blevet en del af fortælllingen om den

»Jordemoderforeningen har mig på sine julekort i år. 'En jordemor kommer altid frem - uanset vind og vejr'. Det er meget sjovt«, siger Rie Rømer Jensen.

Hun er ikke i tvivl om, at hun altid vil huske snestormen i 2010, der holdt Bornholm i et jerngreb i en hel uge.

For hendes eget vedkommende betød den også, at to af hendes tre døtre ikke kunne frem til Bornholm og den nedlagte gård uden for Gudhjem. Ikke engang naboen 300 meter væk kunne komme gennem snedriverne juleaften.

»Det var helt vildt. Der var en masse sne. Vi glemmer det aldrig«, siger Rie Rømer Jensen, der i år ser frem til en mere normal jul.

»Jeg er blevet opereret i min hofte for en uge siden og er derfor sygemeldt. Så der går nok tre måneder, før jeg igen kan komme ud at løbe på ski«, siger Rie Rømer Jensen.

I år skal familien holde jul i København, hvor der på ingen måde er udsigt til sne.

»Og det er jeg egentlig ret glad for«, lyder det fra Mie Rømer Jensen.

FACEBOOK

Niels Holst

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her