Tre mænd på 18, 19 og 20 år er ved Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet i hver fire uger for et bankrøveri mandag mod Jyske Bank på Herlev Hovedgade ved København.
Røverne stak af med en pose med kontanter fra kassen og hoppede ind i en taxi, som politiet kort efter standsede på Torvegade på Christianshavn. I bilen, hvor det flød med pengesedler på gulvet, sad de tre unge.




























