I Ukraine er mindst 63 frosset ihjel på gaderne eller døde af kraftig nedkøling, fordi de ikke har været beskyttet mod frostgraderne under den sibiriske kuldebølge, der knuger Europa.
Titusinder har nu søgt tilflugt i særlige nødcentre, hvor de er beskyttet mod de ekstreme kuldegrader, mens fødevareforsyningen i hovedstaden Kiev er ved at gå i stå, fordi lastbiler ikke kan fragte varer rundt i 27 minusgrader.
Mange af dem er hjemløse, men blandt ofrene er også mennesker, der er frosset til døde i deres hjem.
FOTOS Kulden har indtaget Europa
I Polen er dødstallet nu steget til 29 mennesker, der er omkommet under temperaturer på ned til 32 frostgrader.
Også de baltiske lande, Tjekkiet, Slovakiet, Grækenland, Rumænien og Bulgarien rapporterer om dødsfald, forårsaget af kuldegraderne. Det samme gør myndighederne i Østrig og i Serbien, hvor adskillige byer er afskåret fra omverdenen, fordi vejene er sneet til.
I Bosnien har regeringen kastet forsyninger ned fra helikoptere til adskillige landsbyer, rapporterer nyhedsbureauerne.
Sverige har bundrekorden
Termometeret står på blåt fra det nordlige Skandinavien - hvor der blandt andet er registreret -42 grader i Kvikkjokk i Sverige - til Italien, hvor meteorologerne fastslår, at landet er ramt af den værste kulde i 27 år.
Det har kostet et spædbarn på Sicilien og en pensionist i Norditalien livet.
I Tyrkiet er der faldet sne. Istanbul fik en halv meter. Andre steder har sneen udløst laviner, der har blokeret veje.
I Storbritannien har myndighederne iværksat et særligt kuldeberedskab, udløst af frostgrader på mellem 2 og 7 grader.
Imens kan vi fra Europa spejde misundeligt mod udsigterne fra den anden side af kloden.
Danske småfugle dør i hobetal i sibirisk kuldeI Sydney i Australien peger vejrprognoserne på knap 30 graders varme og høj sol i weekenden. Johannesburg i Sydafrika ser frem til ca. 26 graders varme og lidt byger, mens den argentinske millionby Buenos Aires må døje med varme på op til 34 grader.



























