Danske militærpolitifolk deltog aktivt under anholdelsen af 36 civile irakere ved en omstridt fangeoperation i november 2004.
Det siger to danske soldater, der var med under aktionen. Det sår tvivl om forsvarsledelsens hidtidige forklaring om, at irakiske sikkerhedsstyrker foretog anholdelserne. »De danske soldater gik ind i husene, og de irakiske sikkerhedsstyrker kom bagefter. Den irakiske hær var ustabil, fordi den først lige var ved at blive genopbygget. Så de irakiske soldater var ikke så modige«, fortæller Morten Jansen.



























