Landsretten i Potsdam nær Berlin indleder i dag retssagen mod en 41-årig familiefar fra Himmerland, der er anklaget for at have dræbt sine to døtre i august sidste år ved at have sat ild til en bil, hvor de lå bedøvede og sov på en skovvej nær den tyske hovedstad, Berlin.
De to piger på ni og 11 år omkom i flammerne ved bilbranden, hvor faren selv fik anden- og tredjegradsforbrændinger.



























