Masser af håndkøbsmedicin sælges med tilskud på recept

En masse medicin udleveres i dag på apotekerne på recept, selv om det er midler, der godt kan sælges i håndkøb - det vil sige uden recept. Fremgangsmåden betyder, at patienterne får tilskud til medicinen, hvad man normalt ikke får til lægemidler i håndkøb. Lægemiddelstyrelsen har analyseret udviklingen i salget af visse typer medicin, nemlig de grupper, som omfatter håndkøbsmidler, der også må sælges i supermarkederne. Analysen viser, at stadig mere af denne type medicin sælges på recept. Salget er stigende Undersøgelsen omfatter midler til fordøjelsesorganer, blodpropforebyggende midler som hjertemagnyl, svage smertestillende midler, hals-, hoste- og næsemidler og antihistaminer mod allergi og høfeber. Salget på recept af disse midler steg fra 2001 til 2003 med 23 procent, mens håndkøbssalget faldt med cirka 5 procent. Milliontilskud I nogle af grupperne indgår også medicin, som kun må sælges på recept. Men analysen viser, at det alt i alt kun er omkring en tredjedel af al den medicin, som sælges på recept inden for de udvalgte grupper, der rent faktisk er receptpligtig. Resten kunne lige så godt købes i håndkøb på apoteket eller i det nærmeste supermarked. Recepter på håndkøbsmedicin udskrives til to grupper af patienter, som dermed kan få tilskud til medicinen: pensionister og patienter med en varig lidelse, der indebærer regelmæssig brug af det pågældende lægemiddel. 242 millioner i tilskud Håndkøbsmedicin på recept kostede sidste år den offentlige sygesikring godt 242 millioner kroner i tilskud til patienterne. Det stigende salg på recept ses tydeligt inden for svage smertestillende midler. Her er omsætningen på recept steget med 21 procent på to år, og næsten hele stigningen ligger på præparater, der godt kunne sælges uden recept. Hjertemagnyler, som bruges til at forebygge blodpropper, kræver ikke recept. Alligevel sælges otte ud af ti af disse piller på en recept fra lægen, og flere og flere går den vej. De seneste to år er salget af hjertemagnyl på recept steget med en tredjedel, og samtidig er håndkøbssalget faldet med 40 procent. Afføringsmidler, diarrémidler og andre præparter til fordøjelsesorganerne viser samme udvikling. Et forslag om ændring af medicintilskudsreglerne vil imidlertid indskrænke salget af håndkøbsmidler på recept. I en betænkning fra maj foreslår et udvalg under Sundhedsministeriet, at begrebet 'varig lidelse' erstattes med en liste over bestemte sygdomme, som udløser tilskud til håndkøbsmedicin. Færre recepter Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ventes at fremsætte forslag til lovændring på baggrund af betænkningen i efteråret. »Den foreslåede ændring vil helt sikkert betyde færre recepter«, siger næstformand i Lægeforeningen Ole Eckhardt Poulsen, som var foreningens repræsentant i udvalget bag betænkningen. Han peger på, at det ikke så meget er selve tilskuddet på 242 mio. kr. til håndkøbsmedicinen, som bekymrer. »Det er småpenge i forhold til, hvad det koster, at patienterne skal rundt om lægen for at få en recept. Det er jo hul i hovedet, at samfundet skal betale for dyr lægebistand, for at patienten kan få et minimalt tilskud«, siger Ole Eckhardt Poulsen. Patienter med behov for en recept skal stadig rundt om lægen, selv om reglerne ændres. Men Ole Eckhardt Poulsen mener, at en klausuleringsliste over lidelser, der udløser tilskud til håndkøbsmedicin, vil spare en del af disse lægebesøg. »Vi har jo ikke set listen endnu, så det kan kun blive et gæt - men et kvalificeret gæt - at en del af de patienter, der i dag får recept på håndkøbsmidler, ikke længere vil få det«, siger han.