Det var en mangfoldig skare, der lørdag forsøgte at løbe stormløb mod en demonstration i Mølleparken i Aarhus.
De var utilfredse med de synspunkter, deltagerne i Mølleparken - der var hentet fra den yderste højrefløj - havde og kæmpede i et par timer med politiet for at afbryde mødet.
89 blev anholdt under urolighederne.
LÆS OGSÅ Talsmand: Forbandet ærgerligt, at dagen endte i ballade
De fleste er løsladt, men fem mennesker skal fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for at angribe de politibetjente, der beskyttede demonstranterne.
Vold mod betjente
Tre af dem sigtes for vold mod tjenestemand ved at have kylet flasker eller sten mod betjentene. En enkelt sigtes for grov vold mod en politibetjent. De fire kommer fra Fredericia, Kalundborg, Skanderborg og Aarhus.
Den sidste kommer fra Turkmenistan og sigtes for vold mod tjenestemand og for at have overtrådt et indrejseforbud.
Udlændinge blandt de anholdte
Ifølge chefpolitiinspektøren Bent Nielsen fra Østjyllands Politi er de øvrige nu blevet løsladt.
Blandt de anholdte fra lørdagens optøjer er en canadier, to islændinge, tre nordmænd og otte fra Sverige. 41 af ballademagerne kommer ifølge politiets opgørelse fra Gellerup-området i det vestlige Aarhus.
LÆS OGSÅ Demonstrationsleder: Der er en hetz mod os
Blandt de tilbageværende har et fåtal adresse i Aarhus. En stor del af dem var kommet til byen fra Københavnsområdet, tilsyneladende for at deltage i aktionerne mod demonstrationen i Mølleparken.
fortsæt med at læse



























