Er du pensioneret snedker, skal du have lov til at file spisebordet af, når du kommer på plejehjem, og er du gammel gartner, skal du finde hækkeklipperen frem.
Aktiviteterne på landets plejehjem er ofte alt for få, og det skal der laves om på. Sådan lyder anbefalingerne fra Ældrekommissionen, der efter over et års arbejde torsdag offentliggør en rapport om ældres trivsel.




























