Hundredevis af danskere har taget opstilling foran A.P. Møller-Mærsks hovedkvarter på Esplanaden for at sige et sidste farvel til Mærsk Mc-Kinney Møller, der om kort tid begraves fra Holmens Kirke.
Dækket af et stort Dannebrogsflag standser rustvognen kortvarigt foran hovedsædet, hvor der de seneste dage er blevet lagt hundredevis af blomsterbuketter til den afdøde skibsreders minde.


























