Nyt center skal bekæmpe fedme blandt indvandrerbørn

De spiser for meget og for fedt, rører sig for lidt og en stor del af dem har større risiko for at udvikle sukkersyge end etniske danskere. Sundhedsplejersker og børne- og ungelæger på landets skoler møder langt flere overvægtige børn blandt indvandrerfamilier end blandt danske familier. Men de har svært ved at trænge igennem til familierne og få dem til at gøre noget ved problemet. Disponeret for sygdomme Situationen forværres af, at nogle indvandrergrupper i langt højere grad end etniske danskere er genetisk disponeret for at udvikle livstruende sygdomme. Det drejer sig særligt om type 2-diabetes, såkaldt gammelmandssukkersyge. »25 procent af de herboende pakistanere har sukkersyge mod 2-3 procent i den øvrige befolkning. For tyrkerne er det 10 procent«, siger afdelingssygeplejerske Hanne Forman fra Glostrup Amtssygehus og tilføjer: »Problemet risikerer at gå i arv til børnene, så det gælder om at oplyse og forebygge«. Nyt center De radikale stiller på onsdag i Folketinget forslag om oprettelse af et center for etniske minoriteter og sundhed. Centret skal forske i sammenhængen mellem kulturel baggrund og sygdom. Partiets sundhedspolitiske ordfører, Naser Khader, er bekymret over udviklingen: »Hver anden måned kommer en ny, lille pilotundersøgelse fra en forsker om indvandrere og sundhed. Der har for eksempel været fokus på, at indvandrerkvinder mangler A-vitamin, at børnene har dårlige tænder, og at pakistanere oftere får diabetes. Så bliver der en lille debat - og så sker der ikke mere. Med vores forslag vil man kunne koordinere indsatsen og få sat noget handling i gang«, siger han. Centeret, der skal være en del af Københavns Universitet, vil koste cirka to en halv million årligt, og skal trække på erfaringer fra Norge. Status i overvægt Ifølge Kim Fleischer Michaelsen, overlæge og professor på Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen i København, opstår fedmeproblemet blandt andet på grund af en anden kultur. »At indvandrernes børn hyppigere er overvægtige, skyldes, at de kommer fra samfund, hvor underernæring har været et problem. Derfor har der været status i overvægt, kost med højt fedtindhold og lidt motion«, siger Kim Fleischer Michaelsen. Britta Weyer, børne- og ungelæge i Århus Kommune, påpeger, at børn i indvandrerkulturer ofte bestemmer meget selv. »Så når vi fortæller dem, at de ikke skal drikke sodavand og spise guldkorn hver dag, så siger forældrene bare: »Jamen, det vil de gerne«. Det, at man går ind og bestemmer over kosten som forældremyndighed, det eksisterer simpelthen ikke på samme måde«, siger hun. Mangler overskud Helle Grønbæk, psykolog på Rigshospitalet, koordinerer et projekt for overvægtige børn og peger på, at andet end kulturelle forskelle spiller ind. »Sidder man i en familie med sociale problemer, som nogle indvandrerfamilier kan have, så har man måske ikke lige overskud til at tænke på, om man køber skummet- eller sødmælk«. Ifølge Jens Sune Jakobsen, der leder projekt PLAY for overvægtige børn i København, er det også et særsyn at se indvandrerbørn - især piger - udfolde sig fysisk i idrætsforeningerne. »Der er ikke den samme tradition for fysisk aktivitet i deres kultur, og derfor er de næsten ikke-eksisterende i foreningslivet«, siger han. Diabetes i arv På Glostrup Amtssygehus arbejder man blandt andet med livsstilssygdomme hos voksne indvandrere. Her tegner der sig et billede af, hvordan fremtiden vil se ud for børnene, hvis der ikke sættes målrettet ind. »Sygdommene hos indvandrerne er typisk diabetes, som helt klart opstår på grund af deres overvægt. Desuden er de arvemæssigt mere disponerede for at få diabetes«, siger afdelingssygeplejerske Hanne Forman. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).