Naboer fra det område i Rødovre, hvor to store højhuse i dag skal sprænges væk, er her til morgen blevet evakueret.
Fra 162 boliger er de omkring 200 beboere blevet tvangsevakueret, mens de cirka 2.000, der bor inden for en afspærret zone, selv har kunnet bestemme.
Ruskær og Agerkær
- De to højhuse, Ruskær og Agerkær, er opført i Rødovre i henholdsvis
1954 og
1956 i en blanding af betonelementer og vægge, der er støbt på stedet.
Ruskær har 13 etager, er 37 meter høj, måler i grundplan ca. 12 x 69 m, og etagearealet er 11.600 m2.
Agerkær har 15 etager, er 42 meter høj, måler i grundplan ca. 12 x 69 m, og etagearealet er 13.400 m2.- Ruskær og Agerkær havde tilsammen
312 lejemål.
Kilde: Boligforeningen AAB
Beboerne har fået mulighed for at opholde sig på Milestedet Skole, indtil de klokken 14 planmæssigt kan vende tilbage til deres boliger.
På Milestedet Skole bliver der i dag arrangeret spisning og underholdning for beboerne. Der kommer en klovn forbi til børnene, og de nysgerrige kan følge sprængningen af de store nabobygninger på storskærm.
Klokken 12 bliver de to højhuse, der har navnene Ruskær og Agerkær, sprængt i luften, og det er ikke småting, der bliver sprængt væk.
Ruskær har 13 etager og er 37 meter højt. Agerkær har 15 etager og er 42 meter høj.
Med 70 kilo sprængstof bliver husene sprængt væk af det skotske firma Safedem
Ialt var der 312 lejemål i de to ejendomme, der blev bygget i 1954 og 1956. Dengang var de et særsyn, men de sidste år har de blot ventet på at blive revet ned: Boligforeningen AAB, der ejer dem, vurderede, at en nedrivning var billigere end en renovering.
Giver støvsky
I februar og marts har sprængningsteknikerne udført prøvesprængninger i begge højhuse for at finde ud af, hvor meget sprængstof, der er brug for.
To stykker betonvæg blev ved den lejlighed sprængt for at afgøre størrelsen på sprængstofladningen og behovet for afdækning af omgivelserne.
LÆS MERE
Højhusbrag i Rødovre bliver en lukket festPrøvesprængningerne gav fuldt tilfredsstillende resultater – betonvæggene blev knust efter hensigten, og ingen murbrokker blev slynget ud.
Det ventes dog, at beboere i området vil mærke den støvsky, der vil opstå, når bygningerne kollapser. AAB regner med, at støvskyen lægger sig i løbet af nogle minutter efter nedrivningen.
Støvet er ikke farligt, men kan virke ubehageligt, hvis man står udendørs i vindretningen.
Hvor langt støvskyen spreder sig, og i hvor stort et område, der efterfølgende vil ligge støv, afhænger af vindretning og vindstyrke på tidspunktet for nedrivningen.
Evakuerede beboere
De seneste år har de to højhuse haft en turbulent tilværelse. Nytårsdag i 2007 blev beboerne i de to højhuse evakueret, fordi det stormede. Man frygtede, at de to bygninger kunne styrte sammen.
Det rådgivende ingeniørfirma Klaus Nielsen havde allerede i 2001 påpeget, at der var revner i bygningernes beton ved altangangene.
I 2005 konkluderede samme ingeniører, at de to højhuse var i fare for at styrte sammen i stormvejr.
Rødovre-højhuse rives ned for at spare 300 millionerBoligforeningen AAB, der ejer husene, besluttede derfor, at bygningerne ikke skulle renoveres, men rives ned.
Gennem efteråret 2006 gennemgik beboerne evakueringsøvelser, som de fik brug for allerede få måneder senere, den 1. januar 2007.
Dyrt at renovere
Senest har Statens Byggeforskningsinstitut afvist, at husene kan styrte sammen.
Men AAB fastholder, at de skal rives ned, fordi det er billigere end at renovere dem. Beregninger har tidligere vist, at en renovering vil koste 350-450 millioner kroner, og det er for dyrt, også for Landsbyggefonden, der støtter renoveringer af almennyttige boliger.
Dermed er en nedrivning af husene med en pris på knap 100 millioner kroner den eneste realstiske løsning på at få gjort noget ved husenes dårlige tilstand.
Politiken.dk viser live-tv fra sprængningen. Følg med fra klokken 11.45.
fortsæt med at læse



























