20 afviste, syriske asylansøgere i Brovst Asylcenter i Nordjylland påbegyndte i aftes klokken 9 en sultestrejke.
På grund af uroen i Syrien kan de ikke sendes tilbage til deres hjemland foreløbig, og flere af de strejkende har allerede siddet i lejren i tre-fire år, fortæller talsmand for gruppen, Riad Hagnaif til politiken.dk.




























