De svenske myndigheder har sat en større eftersøgning i værk for at finde en 19-årig dansker, som er forsvundet, efter han skulle bestige Allak-toppen i det nordlige Sverige. Det oplyser svensk politi.
»Vi søger med to helikoptere, men det er dårligt sigte på grund af regn og dis. Vi har ikke fundet tegn efter ham, så vi kan ikke udelukke, at han er kommet til skade«, siger Anders Caldereng, vagtchef ved Norrbotten Politi til Ritzau.




























