Nogle gamle detonatorer, der kan være sprængfarlige, har fået Københavns Politi til at evakuere en opgang på Jakob Dannefærds Vej på Frederiksberg. Det mulige sprængstof blev fundet i en lejlighed i opgangen hos en cirka 50-årig narkoman.
»I en lejlighed på Frederiksberg er der fundet noget, der kan være sprængstof. Det er formentlig noget gammelt noget. Det er en forhutlet narkoman, der bor herude«, siger den centrale efterforskningsleder Emil Jensen fra Københavns Politi.




























