Regeringens vandplaner er talrige gange blevet beskyldt for at være alt for vidtgående statslig indgriben. Men der er faktisk et miljøproblem, man har glemt at få med: Omkring 150.000 sommerhuse er ikke tilsluttet kloaknettet, og mange af dem udleder derfor toiletspildevand i åer, søer og badevand. Det er en alvorlig mangel, som der bør rettes op på, mener en bred kreds af kritikere. »I dag bliver de fleste sommerhuse brugt året rundt, og de nedsivningsanlæg, som tager sig af spildevandet, er kun beregnet til, at der bor mennesker i to-tre måneder om året. Derfor ender store dele af spildevandet i vandmiljøet«, påpeger Niels Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
Lokale job og øget turisme
Han undrer sig over, at vandplanerne ikke har en strategi for, hvordan sommerhuse uden kloakering inden for en kort årrække kan få stoppet forureningen fra nedsivningsanlæggene – der især er et problem, når grundvandet står højt.
Det rådgivende ingeniørfirma Grontmij vurderer, at hurtigere kloakering af knap 90.000 af de mest tætliggende huse kan betale sig, fordi det bliver nemmere for myndighederne at opfylde vandplanerne.
Hertil kommer, at det kan skabe 4.000 lokale job og give øget turisme, blandt andet fordi flere badestrande bliver fri for e-coli-bakterier fra menneskelig afføring – og dermed kan få blå flag. »For en beskeden investering får kommunerne stor gevinst for pengene, og grundejerne får styr på den høje grundvandsstand«, siger Henrik Sjøstedt, chefrådgiver i Grontmij. Kritik af »tvang« og »overgreb« En del sommerhusejere mener, at Dansk Byggeri og Grontmij bare forsøger at skabe omsætning til sig selv, og Fritidshusejernes Landsforening kører flere protestsager imod, hvad kritikere kalder »tvangskloakering«, »overgreb« og »en pengemaskine for kommunerne«, som ikke er miljømæssigt begrundet. Men ofte er det faktisk miljømæssigt begrundet, ifølge miljøorganisationer og uafhængige eksperter. »Der kan mange steder i landet være betydelige vandmiljøgevinster at hente ved bedre håndtering af sommerhusområdernes spildevand, og det vil helt sikkert blive nødvendigt med det nye klimas mere og kraftigere nedbør«, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN. Hun henviser til, at specielt fosfor fra afføringen kan belaste naturen; 90 ton fosfor kommer ifølge Grontmij årligt fra nedsivningsanlæggene, fordi grundvandet står for højt. Det er en betydelig ekstrabelastning set i forhold til, at regeringens vandplaner håndterer 210 ton fosfor fra især landbrug og industri.
