Skattesagskommissionens undersøgelse af behandlingen af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag har fået flere interesserede til at stille op foran den tidligere retsbygning i Gladsaxe, hvor kommissionen vil afhøre de involverede.
Blandt de mennesker, der er dukket op for at følge med fra tilhørerbænkene, er brødrene Klaus og Jesper Balle. De to pensionister har taget kaffe med og forberedt sig på en interessant dag.




























