Otte litauere er ved Retten i Holstebro idømt fængsel mellem et år og et år og to måneder for at tage til Danmark for at stjæle ure, smykker og andre ting.
De er blevet dømt for 19 indbrud i blandt andet Varde, Rødkærsbro, Sunds, Vinderup og Struer og for hæleri. De har desuden fået indrejseforbud i Danmark imellem seks og 12 år.




























