Sagen om magtmisbrug i Vallensbæk Kommune er så alvorlig, at Folketingets Ombudsmand nu har besluttet at følge med fra sidelinjen. Det skriver det kommunale nyhedssite dknyt.
»Det er alvorlige anklager, der er fremsat. Jeg har derfor besluttet at følge sagen. Jeg sætter dog ikke en egentlig undersøgelse i gang samtidig med, at de relevante myndigheder selv undersøger sagen«, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.




























