Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen (K), vil i aften blive frikendt for beskyldninger om magtmisbrug og nepotisme af en undersøgelse, som Kommunernes Landsforening (KL) har foretaget for vestegnskommunen.
Det oplyser flere medlemmer af Vallensbæks kommunalbestyrelse til politiken.dk. De har til morgen fået undersøgelsen udleveret og skal senere drøfte den først på et lukket og siden på et åbent møde.




























